Materialer & Værktøj

Sådan graver du haven klar til jordvarmeslanger

Katrine Winther Katrine Winther · 14. oktober 2026 · 14 min læsning

Lær hvordan du graver haven klar til jordvarmeslanger. Få praktiske tips om graves arbejde, krav til grunden og fordele ved vandret nedgravning versus boring.

Annonce – sponsoreret indhold.

Jordvarmeslanger i haven kræver typisk 250–400 m² ledig plads, et gravearbejde der lægger store dele af plænen åben i en periode, og en grund uden træer, terrasser og skjulte ledninger i vejen. Det lyder voldsomt, men for de fleste haver er det en overskuelig opgave, hvis man har styr på planlægningen, inden gravemaskinen ruller ind. Her får du et realistisk billede af, hvad nedgravningen betyder for din have, hvor dybt slangerne ligger, hvad du selv kan forberede, og hvornår du skal overlade spaden til en fagmand.

Det vigtigste:

  • Vandrette jordslanger kræver 250–400 m² have, og arealet skal holdes frit for træer, bygninger og tung belægning.
  • Du kan selv rydde træer, buske, stubbe og belægning og undersøge ledninger og adgangsforhold, men selve nedgravningen og tilslutningen overlades til fagfolk.
  • Kommunen skal godkende anlægget, og du skal kende ledningernes placering, før der graves. Installatøren hjælper normalt med ansøgningen.
  • Er haven for lille eller uegnet, er lodret boring et alternativ, som fylder få m² men er dyrere.

Jordvarmeslanger i haven: sådan fungerer de, og så meget plads fylder de

Flere boligejere overvejer jordvarme som erstatning for olie- eller elvarme. Det er ikke svært at forstå. Anlægget henter varme fra jorden, hvor temperaturen holder sig stabil på cirka 4–8 °C året rundt, og leverer den til både radiatorer eller gulvvarme og din varmtvandsbeholder. For hver kWh strøm leverer anlægget typisk 4–5 kWh varme, svarende til en SCOP på 4,5–5,2. Prisen for den effektivitet er plads, for varmen skal indsamles fra et stort areal.

Sådan fungerer slangerne i jorden

Jordslanger er lange plastslanger, der lægges i jorden i store sløjfer. Gennem dem cirkulerer en frostsikret væske, ofte kaldet brine. Væsken optager varme fra jorden og pumpes ind til varmepumpen, som hæver temperaturen til et niveau, der kan opvarme huset. Den afkølede væske løber tilbage til haven og henter ny varme. Jorden fungerer som et lager af solvarme, der fornyes af sol og regn hen over sommeren.

Det er også grunden til, at slangerne ikke bør dækkes af store, tætte flader. Jordens genopvarmning hviler på, at sol og regnvand kan nå ned i jorden over slangerne.

Hvor meget have skal der afsættes?

Tommelfingerreglen er 250–400 m² have. Hvor du lander i spændet, afhænger af husets varmebehov, jordtypen og hvor tæt slangerne lægges. Et dårligt isoleret hus fra 1960’erne har brug for mere slangelængde end et nyere, velisoleret hus. Derfor er det installatørens varmetabsberegning, ikke et gæt, der afgør arealet.

Arealet behøver ikke være et pænt rektangel. Slangerne kan lægges i flere felter, hvis haven er skæv eller delt af en indkørsel. Til gengæld skal hele arealet kunne graves i. Det tæller derfor kun med, hvis der ikke står bygninger, store træer eller en terrasse oven på.

Hvor dybt ligger slangerne?

Slangerne lægges frostfrit, ofte i en dybde på omkring 80 cm til en meter. Den præcise dybde og afstanden mellem slangestrengene fastsætter installatøren ud fra jordtype og leverandørens anvisninger. Afstanden er typisk omkring en meter eller mere. Det er derfor, anlægget lægger så stort et areal under jorden, selvom slangerne i sig selv ikke fylder meget.

Fordelen ved den dybde er, at du efter retablering kan have græsplæne, blomster og køkkenhave over slangerne. Det kan du ikke, hvis du i stedet vælger at bygge ovenpå.

Jordslanger eller boring: forskellen på gravearbejdet

Valget mellem vandret og lodret kollektor handler i praksis om, hvad der skal ske med din have. Begge løsninger henter varme fra jorden og giver samme type varmepumpe indendørs, men indgrebet i grunden er helt forskelligt.

Jordslanger: stort areal, få dages gravearbejde

Ved vandret nedgravning fjernes det øverste jordlag på hele arealet, eller der graves lange render, hvor slangerne lægges ned. Haven ligner en byggeplads, mens arbejdet står på, og der kommer jordbunker, maskinspor og trykprøvning af slangerne. Efter arbejdet lægges jorden tilbage, og haven retableres. Plænen skal som regel sås eller lægges om, og det tager en sæson, før den ligner sig selv igen.

  • Fordele: Lavere anlægspris end boring, og den slags arbejde kræver ikke en boretilladelse til dybe boringer.
  • Ulemper: Kræver meget plads, og havens øvre del skal graves op og retableres.

Boring: lille fodaftryk, større regning

Ved boring føres slangerne lodret ned i undergrunden. Her handler det ikke om at have 250–400 m² ledigt, men om at en boremaskine kan komme til. Boringerne fylder kun få m² på overfladen, så haven bevares stort set intakt. Til gengæld er boring dyrere, og der skal være plads til borerig, borevæske og slam under arbejdet. Boringen kræver også tilladelse fra kommunen, som blandt andet vurderer hensynet til grundvandet.

  • Fordele: Passer til små grunde, rækkehuse og haver med gamle træer, man ikke vil af med.
  • Ulemper: Højere pris og mere komplekst arbejde, som kræver specialiseret udstyr.

Hvad passer bedst til din situation?

Har du en villa med en stor, åben græsplæne og få forhindringer, er jordslanger ofte det naturlige valg. Er haven lille, trang eller fyldt med gamle træer og faste anlæg, peger det mod boring. Den endelige vurdering skal komme fra en installatør, der har besigtiget grunden. Tilbyder installatøren kun én løsning uden at begrunde hvorfor, er det værd at spørge ind til alternativet.

Close-up detail shot of ground preparation for geothermal he

Er din grund egnet? Det skal du tjekke først

Inden du får tilbud, kan du selv lave en grov forhåndsvurdering. Den erstatter ikke en besigtigelse, men sparer dig for både tid og skuffelse.

Arealet og dets begrænsninger

Gå en runde i haven med et målebånd eller en kortapp, og tegn et groft kort med skel, hus, udhuse, terrasser og store træer. Træk de arealer fra, hvor der ikke kan graves. Er det resterende, sammenhængende areal tæt på 250–400 m² eller mere, er jordslanger realistisk. Er det markant mindre, er boring mere sandsynlig.

Jordtype og vand

Jordens evne til at lede varme afhænger af, hvad den består af og hvor fugtig den er. Fugtig jord leder varmen bedre end tør, sandet jord. Installatøren tager højde for det ved dimensioneringen. Du kan hjælpe ved at vide, om haven ofte står under vand, om der er drænrør, og om der er lagt sten eller byggeaffald i jorden ved tidligere byggeri. Store sten og murbrokker gør gravearbejdet langsommere og kan beskadige slangerne.

Afstand til skel, bygninger og brønde

Der er krav til, hvor tæt på skel, bygninger, drikkevandsbrønde, septiktanke og afløb slangerne må ligge. Reglerne afhænger af kommunen og lokale forhold, så tjek altid med kommunen eller få installatøren til at gøre det. Ligger din grund i et område med særlig drikkevandsbeskyttelse, kan kommunen stille ekstra krav eller afvise en bestemt løsning.

Kommunens godkendelse

Kommunen skal godkende nedgravningen, og installatøren ordner normalt ansøgningen. Spørg alligevel i tilbudsfasen, om ansøgningen er med i prisen, og hvad der sker, hvis kommunen siger nej. Det er også her, du bør holde dig til officielle kilder som SparEnergi.dk fra Energistyrelsen og Bolius for opdaterede regler og vejledning.

Sådan forbereder du haven selv, før fagfolkene kommer

Meget af det forberedende arbejde kan du som gør-det-selv-boligejer klare, og det kan både spare penge og forkorte forløbet. Aftal dog altid med installatøren, hvad der forventes ryddet, så du ikke fjerner noget, der ikke skulle fjernes, eller overser noget, der skulle.

Fjern træer, buske og stubbe

Træer og store buske står ofte i vejen for gravearbejdet, og rødder kan senere beskadige slangerne. Små og mellemstore buske kan du selv grave op. Fælder du større træer, skal du være opmærksom på, om de er beskyttede, eller om der er lokale regler for fældning. Husk stubbene, for de er ofte det, der driller mest, og en stubfræser kan være et godt lejeinvestering. Tæt på hus eller ledninger bør du dog overlade store træer til en autoriseret arborist.

Fjern belægning og faste elementer

Fliser, grus og lignende på arealet, hvor slangerne skal ligge, kan du selv tage op og stable eller bortskaffe. Det samme gælder legeredskaber, havemøbler, drivhuse, kompostbeholdere og løse havehegn. Fliser kan ofte genbruges, hvis de lægges forsigtigt til side. Faste bygninger og terrasser skal blive, hvor de er, og så må slangerne føres uden om dem.

Sørg for adgang for maskiner

En minigraver og en trailer skal kunne komme ind til haven. Mål bredden på låger, porte og passager, og tjek, om hække, kantsten eller nedhængende grene spærrer vejen. Aftal, hvor jorden skal ligge, og hvor maskinerne kan stå uden at ødelægge indkørsel eller naboens hæk.

Find og markér ledninger og rør

Det vigtigste, du kan gøre, er at skaffe overblik. Ledningsejerregistret LER, som du kan bruge via ler.dk, samler oplysninger om ledninger i jorden fra el-, vand-, gas-, fjernvarme- og telenet. Hent oplysningerne, og markér dem på dit kort. Suppler med privat viden fra tidligere ejere og byggetegninger, fx om afløb, brønde, drænrør, el til havebelysning og vandhaner. Disse private ledninger fremgår ikke altid af registret.

Planlæg vejen ind i huset og placeringen af anlægget

Slangerne skal føres fra haven ind til varmepumpen. Overvej, hvor teknikrummet eller bryggerset ligger, og om der er plads til både pumpe og varmtvandsbeholder. Er der trange kældertrapper eller smalle døre, skal det vides på forhånd. Du kan også gøre rummet klar ved at fjerne gammelt udstyr og rydde gulv og vægge.

Tænk i retablering og sæson

Planlæg med, at haven ser mudret ud et stykke tid. Er plænen i dag din stolthed, så fotografér den, og aftal på forhånd, hvem der står for genetablering af græs, og hvad der er med i prisen. Gravearbejde udføres bedst, når jorden hverken er frosset eller gennemblødt, så spørg installatøren, hvornår på året det passer bedst.

Wide aerial view of residential property with marked excavat

Hvornår skal du hyre en specialist og hvorfor ikke grave selv

Selvom du kan gøre meget af forarbejdet selv, hører selve nedgravningen og tilslutningen til opgaver for fagfolk. Det handler om sikkerhed, garanti og lovgivning.

Ledninger og rør i jorden er farlige at ramme

Ramt et el-kabel med en spade eller en maskine, risikerer du alvorlig personskade og strømafbrydelser. Rammer du en gasledning, kan konsekvenserne blive endnu værre. Vand- og afløbsrør kan også gå i stykker, og så står du med både en reparation og en oversvømmet byggegrube. Derfor skal gravearbejdet foregå med ajourførte ledningsoplysninger og af folk, der ved, hvordan man graver sikkert omkring ledninger. Er du i tvivl om, hvad der ligger i jorden, så graver du ikke. Kontakt ledningsejeren eller installatøren i stedet.

Slangerne skal lægges, samles og trykprøves korrekt

En jordslange er en lukket kreds. Samlinger, fordelerbrønd, trykprøvning og påfyldning af brine er specialistopgaver. En utæthed under jorden opdages ofte for sent, og at grave slangerne op igen koster dyrt. Slangerne har typisk lang levetid, hvis de er lagt rigtigt. Ifølge kundens oplysninger kan de holde op til 50 år, men det forudsætter korrekt installation. Mange installatører giver garanti på slangerne, og den kan bortfalde, hvis arbejdet er udført af andre.

Dimensioneringen afgør økonomien

Er anlægget for lille, tager el-patronen over, og økonomien forsvinder. Beregningen af slangelængde og areal bygger på husets varmebehov, jordtypen og varmepumpens ydelse. Det kræver erfaring og værktøj, som du ikke bør forsøge at erstatte med tommelfingerregler fra internettet.

El og vvs-arbejde kræver autorisation

Tilslutning til elnet og centralvarmesystem skal udføres af autoriserede fagfolk. Det gælder også arbejdet på varmepumpens kølekreds. Spørg derfor altid, hvem der står for hvad, og om installatøren har de relevante autorisationer.

Fra tilbud til færdig have: det typiske forløb

Rækkefølgen kan variere, men et typisk projekt ser sådan ud:

  1. Forhåndsvurdering: Du måler haven op, tegner et kort og indhenter ledningsoplysninger.
  2. Besigtigelse og tilbud: Installatøren gennemgår hus og grund, beregner varmebehovet og foreslår jordslanger eller boring.
  3. Tilladelse: Kommunens godkendelse indhentes, normalt af installatøren.
  4. Rydning: Du fjerner træer, buske, belægning og løse ting, som aftalt.
  5. Nedgravning: Fagfolk graver og lægger slangerne, trykprøver og fører dem ind til huset.
  6. Installation: Varmepumpe og varmtvandsbeholder monteres og sættes i drift.
  7. Retablering: Jord jævnes, og græs eller bede genetableres.

Typiske fejl at undgå

  • At fælde træer, før man ved, om jordslanger overhovedet er den rigtige løsning.
  • At glemme private ledninger, drænrør og brønde, som ikke står i de offentlige registre.
  • At planlægge terrasse, carport eller udhus oven på slangearealet senere.
  • At sammenligne tilbud uden at tjekke, om retablering, tilladelse og bortkørsel af jord er med.
  • At vælge det billigste tilbud uden at se på dimensionering og garanti.

Hvad koster det, og hvad skal du spørge om?

Ifølge oplysningerne på kundens landingsside ligger investeringen på cirka 120.000–200.000 kr. inklusive nedgravning og installation. Der kan være tilskud på op til 25.000 kr., og den årlige besparelse angives til 12.000–25.000 kr. Det giver en tilbagebetalingstid på cirka 8–12 år. Det er estimater, og de afhænger af din bolig, installation, mærke, tilskud og lokale forhold, så indhent altid konkrete tilbud. Tjek de aktuelle tilskudsregler hos SparEnergi.dk og Energistyrelsen, inden du beslutter dig.

Stil installatøren disse spørgsmål:

  • Hvor mange m² har I regnet med, og hvordan er det beregnet?
  • Hvad er forventet SCOP ved 35 °C fremløb? Mindst 4,5 er målet for optimal økonomi.
  • Hvilken garanti er der på pumpen og slangerne? Minimum 5 år på pumpen og 10 år på slangerne er et godt udgangspunkt.
  • Er retablering af haven og ansøgning til kommunen med i prisen?
  • Hvad er planen, hvis der findes uventede ledninger eller sten i jorden?

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget have skal jeg have til jordvarmeslanger?

Typisk 250–400 m². Det præcise behov afhænger af husets varmebehov, isolering og jordtype. Installatøren beregner det ved besigtigelsen. Er haven mindre, kan boring være et alternativ.

Kan jeg selv grave jordslangerne ned?

Det anbefales ikke. Du kan rydde haven og undersøge ledninger, men nedgravning, samling, trykprøvning og tilslutning bør udføres af fagfolk. Risikoen for at ramme el-, gas- eller vandledninger er reel, og forkert udførelse kan koste både garanti og effektivitet.

Kan jeg have plæne og blomster oven på jordslangerne?

Ja, når haven er retableret, kan du have græs, blomster og køkkenhave over slangerne. Undgå til gengæld bygninger, terrasser og store træer, da de både kan skade slangerne og forhindre sol og regn i at nå jorden.

Skal kommunen give tilladelse til jordslanger?

Ja, kommunen skal godkende nedgravningen. Installatøren plejer at stå for ansøgningen, men spørg altid, om den er med i tilbuddet. Du kan finde generel vejledning hos SparEnergi.dk og din kommune.

Hvad hvis min have er for lille eller for fyldt med træer?

Så er lodret boring ofte løsningen. Den fylder kun få m² og skåner haven, men er dyrere. Få installatøren til at sammenligne begge løsninger for din konkrete grund, så du kan vælge ud fra både pris og de ændringer, haven kan tåle.

Katrine Winther
Katrine Winther
Forfatter & redaktør · DKI Plast