Hvor ofte skal en hjertestarter efterses er et spørgsmål, som alt for mange virksomheder, boligforeninger og foreninger først stiller sig selv, når det er for sent. En hjertestarter, der ikke fungerer i det afgørende øjeblik, er intet værd, uanset hvor flot den hænger i sit skab i opgangen eller på kontoret. Svaret er heldigvis ikke kompliceret, men det kræver, at man kender til nogle faste rutiner, som både producenter, sundhedsmyndigheder og brancheorganisationer anbefaler. I denne artikel gennemgår vi, hvor ofte en hjertestarter skal efterses, hvilke regler der gælder i Danmark, hvordan et eftersyn konkret foregår, og hvem der har ansvaret, når hjertestarteren hænger på din arbejdsplads eller i din boligforening.
- En hjertestarter bør visuelt tjekkes mindst én gang om måneden og have et grundigt serviceeftersyn mindst én gang om året.
- Der findes ikke en samlet dansk lov, der pålægger alle at have en hjertestarter, men der er krav til vedligeholdelse, når man først har en.
- Batteri og elektroder har en holdbarhedsdato, som altid skal overholdes, uanset om hjertestarteren er brugt eller ej.
- Ansvaret for vedligeholdelse ligger som udgangspunkt hos arbejdsgiveren, boligforeningens bestyrelse eller den, der ejer udstyret.
Hvor ofte skal en hjertestarter efterses
En hjertestarter, også kaldet en automatisk ekstern defibrillator (AED), er designet til at kunne ligge klar i årevis uden at blive brugt. Netop derfor er det let at glemme, at den stadig kræver løbende vedligeholdelse. De fleste producenter og fagfolk anbefaler en tredelt tilgang til eftersyn.
Månedligt visuelt tjek
Mindst én gang om måneden bør nogen kigge forbi hjertestarteren og tjekke statusindikatoren. De fleste moderne hjertestartere har en lille lampe eller skærm, der viser, om enheden er klar til brug. Samtidig bør man se efter synlige skader på selve enheden og kabinettet, kontrollere at elektroderne (pads) stadig er inden for udløbsdato, og sikre, at skabet eller tasken, hjertestarteren opbevares i, er intakt og ulåst for uvedkommende adgang, men alligevel beskyttet mod støv og fugt.
Årligt serviceeftersyn
Ud over det månedlige tjek anbefales det, at der mindst én gang om året gennemføres et mere grundigt eftersyn, gerne af en fagperson eller en leverandør med erfaring i hjertestartere. Her kontrolleres batteriets kapacitet, elektrodernes tilstand, enhedens softwareversion og eventuelle opdateringer, samt om hjertestarteren stadig lever op til gældende standarder.
Udskiftning efter producentens anvisning
Batteri og elektroder har en begrænset holdbarhed, typisk mellem to og fem år afhængigt af model og producent. Det gælder, uanset om hjertestarteren har været brugt eller blot har hængt i sit skab. Datoerne står som regel direkte på enheden eller i den medfølgende dokumentation, og det er en god idé at notere udløbsdatoerne i en kalender, så udskiftning ikke bliver glemt. Du kan læse mere om, hvilke konkrete detaljer der ofte overses i selve opbevaringen, i artiklen om hjertestarter-skabet og de oversete tjekpunkter der kan koste sekunder i en nødsituation.
Lovkrav til vedligeholdelse af hjertestarter i Danmark
Danmark har ikke en samlet lov, der kræver, at alle arbejdspladser, boligforeninger eller offentlige steder skal have en hjertestarter. Til gengæld stiller både arbejdsmiljøloven og almindelig produktansvarsret krav til, hvordan udstyret skal vedligeholdes, hvis man først har valgt at anskaffe en. Arbejdsgivere har generelt pligt til at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø, hvilket også omfatter, at nødudstyr som en hjertestarter fungerer, når der er behov for det.
Mange kommuner og brancheorganisationer anbefaler desuden, at hjertestartere registreres i den landsdækkende database, så alarmcentralen og borgere i nærheden kan finde den hurtigst muligt i en nødsituation. Registrering sker typisk hos Hjertestarterdatabasen, som drives i samarbejde med flere sundhedsaktører. Her kan ejere af hjertestartere også angive, hvornår enheden sidst er efterset, hvilket gør det lettere at holde styr på vedligeholdelsen på tværs af flere enheder.
Selvom der ikke findes en specifik “hjertestarterlov”, gælder de almindelige CE-mærkningsregler for medicinsk udstyr, som Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med. Det betyder, at hjertestartere skal leve op til europæiske standarder, og at producenter er forpligtet til at oplyse om holdbarhed og vedligeholdelseskrav i brugsanvisningen. Det er altid denne dokumentation, der er den juridisk bindende rettesnor for, hvor ofte netop din model skal efterses.
Sådan foregår et typisk eftersyn
Et eftersyn af en hjertestarter behøver ikke være kompliceret, men det bør følge en fast systematik, så intet overses. De fleste eftersyn, uanset om de udføres af en ansat med ansvar for udstyret eller af en ekstern leverandør, indeholder følgende trin.
- Kontrol af statusindikator: De fleste hjertestartere udfører selvtest dagligt eller ugentligt og viser resultatet via en lampe eller et display. Et grønt lys betyder typisk, at alt er i orden, mens rødt lys eller en lydalarm betyder, at der skal handles.
- Visuel inspektion: Kabinettet tjekkes for revner, misfarvninger eller tegn på, at der har været fugt inde i enheden.
- Kontrol af elektroder (pads): Udløbsdatoen aflæses, og emballagen kontrolleres for at sikre, at den er intakt og ikke er blevet åbnet eller beskadiget.
- Batteritjek: Batteriets udløbsdato og eventuelle indikatorer for resterende kapacitet kontrolleres.
- Rengøring: Støv og snavs fjernes forsigtigt fra enheden og skabet med en tør eller let fugtet klud, aldrig med stærke kemikalier, der kan skade elektronikken.
- Dokumentation: Eftersynet noteres i en logbog med dato, initialer på den ansvarlige og eventuelle bemærkninger. Dette er særligt vigtigt for virksomheder og boligforeninger, da dokumentationen kan få betydning, hvis hjertestarteren skal bruges, og der efterfølgende rejses spørgsmål om vedligeholdelsen.
Nogle leverandører tilbyder serviceaftaler, hvor de automatisk udskifter batteri og elektroder, inden de udløber, og sender en skriftlig rapport efter hvert besøg. Det er en fordel for organisationer, der har flere hjertestartere fordelt på forskellige adresser, da det reducerer risikoen for, at et eftersyn bliver glemt i en travl hverdag.
Hvem har ansvaret for vedligeholdelsen på arbejdspladsen eller i boligforeningen
Spørgsmålet om ansvar er ofte det, der skaber mest forvirring. På en arbejdsplads er det som udgangspunkt arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for, at nødudstyr fungerer, men i praksis uddelegeres opgaven ofte til en arbejdsmiljørepræsentant, en reception eller en facility manager. Det er en god idé at udpege én navngiven person, der har ansvaret for de månedlige tjek, og en backup-person, der kan træde til ved ferie eller sygdom.
I en boligforening ligger ansvaret typisk hos bestyrelsen, som enten selv står for eftersynet eller uddelegerer det til en vicevært, en ejendomsadministrator eller en ekstern leverandør. Ligesom med andet teknisk udstyr i og omkring ejendommen, for eksempel en biopejs i fælleslokalet, er det vigtigt, at der er klarhed over, hvem der har det daglige ansvar, og at det fremgår af referater eller vedligeholdelsesplaner, så ansvaret ikke falder mellem to stole, hvis bestyrelsen udskiftes.
Uanset om det er en virksomhed eller en boligforening, bør der altid være:
- En synlig placering af hjertestarteren, så alle i bygningen kender til den.
- En klar ansvarsfordeling for det løbende tjek og det årlige serviceeftersyn.
- En logbog eller et digitalt system, hvor eftersyn og udskiftninger dokumenteres.
- Registrering i en offentlig database, så hjertestarteren kan findes af alarmcentralen i en nødsituation.
Det er også værd at huske, at stress og et presset arbejdsmiljø i sig selv kan øge risikoen for hjerterelaterede hændelser blandt medarbejdere. Arbejdspladser, der tager forebyggelse alvorligt, kombinerer derfor ofte investeringen i en hjertestarter med andre tiltag, der mindsker belastningen på medarbejderne, for eksempel ved at henvise til relevante tilbud som beskrevet i artiklen om stressens pris på kroppen og valg af massage i København.
Tegn på at hjertestarteren skal tjekkes akut
Selvom de faste eftersyn er grundstenen i vedligeholdelsen, er der en række tegn, der betyder, at hjertestarteren bør tjekkes med det samme, uanset hvornår det sidste eftersyn fandt sted.
- Blinkende rødt lys eller fejlbesked: De fleste enheder markerer tydeligt, hvis selvtesten fejler.
- Hørbar alarmlyd: En gentagen biplyd fra enheden er typisk et tegn på lavt batteriniveau eller en teknisk fejl.
- Synlig skade på skab eller enhed: Revner, buler eller tegn på, at skabet har været udsat for slag, vand eller ekstrem varme.
- Udløbne elektroder eller batteri: Selv hvis enheden ikke viser fejl, skal udstyr med overskredet holdbarhedsdato udskiftes øjeblikkeligt.
- Tegn på fugtindtrængning: Dug på indersiden af skabet eller enheden kan indikere, at tætningen er utæt, hvilket kan skade elektronikken over tid.
- Enheden har været udsat for ekstreme temperaturer: Både stærk kulde og høj varme kan påvirke batteriets levetid og funktion, og en kontrol bør gennemføres efter sådanne episoder.
Opdages et eller flere af disse tegn, bør hjertestarteren tages ud af drift midlertidigt, mærkes tydeligt som “ikke klar til brug”, og der skal findes en erstatning eller hurtig reparation. Det er bedre at stå uden hjertestarter i en kort periode, end at nogen i en nødsituation forsøger at bruge en enhed, der ikke virker.
Generelt gælder det, at symptomer på hjerteproblemer hos en person altid skal tages alvorligt. Ved mistanke om hjertestop skal der ringes 112 med det samme, og hjertestarteren bruges, mens man følger de talte instruktioner fra enheden. Denne artikel erstatter ikke førstehjælpskurser eller professionel rådgivning, og alle, der har adgang til en hjertestarter på arbejdspladsen eller i boligforeningen, bør overveje at deltage i et førstehjælpskursus, hvor brugen trænes under realistiske forhold.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal en hjertestarter batteriskiftes?
Det afhænger af model og producent, men batterier i hjertestartere holder typisk mellem to og fem år. Udløbsdatoen fremgår af selve batteriet eller af den medfølgende dokumentation. Batteriet skal udskiftes på den angivne dato, uanset om hjertestarteren har været brugt eller ej, da kapaciteten forringes over tid selv ved opbevaring.
Skal elektroderne skiftes, selvom hjertestarteren aldrig har været brugt?
Ja. Elektroder, også kaldet pads, har en holdbarhedsdato uanset brug, fordi gelen på elektroderne tørrer ud over tid. En udløbet elektrode kan give dårligere kontakt til huden og dermed en mindre effektiv behandling, hvorfor udskiftning efter producentens anvisning altid bør overholdes.
Er det lovpligtigt at have en hjertestarter i Danmark?
Nej, der findes ikke en generel lov, der kræver, at virksomheder eller boligforeninger skal have en hjertestarter. Mange vælger dog at anskaffe en som led i ansvarlig arbejdsmiljøpolitik eller fællesskabsindsats. Har man først en hjertestarter, gælder der til gengæld klare forventninger til vedligeholdelse, dokumentation og funktionsdygtighed.
Hvem kan udføre eftersyn af en hjertestarter?
Det daglige og månedlige visuelle tjek kan udføres af enhver, der er udpeget til opgaven, uden særlig uddannelse. Det årlige, mere grundige serviceeftersyn anbefales derimod udført af en fagperson eller en leverandør med erfaring i hjertestartere, da det giver bedre sikkerhed for, at tekniske fejl og slidte komponenter opdages i tide.