Person justerer termostatventil på radiator for at finde den rette temperatur om vinteren
Vedligeholdelse

Hvor mange grader skal radiatoren stå på om vinteren?

Katrine Winther Katrine Winther · 20. november 2026 · 10 min læsning

Forvirret over tallene på termostaten? Få overblik over, hvilken indstilling der giver det bedste indeklima uden at sprænge varmeregningen.

Hvor mange grader skal radiatoren stå på om vinteren er et af de spørgsmål, der for alvor melder sig, når temperaturen udenfor falder, og varmeregningen begynder at fylde mere i hovedet. Svaret afhænger af rummet, af hvor meget du selv fryser, og af hvor godt din bolig er isoleret, men som tommelfingerregel bør de fleste opholdsrum ligge mellem 20 og 22 grader, mens soveværelse og badeværelse kan have andre behov. I denne artikel gennemgår vi, hvordan du aflæser termostaten rigtigt, hvorfor det ikke altid kan betale sig at skrue helt ned, og hvilken temperatur der passer til hvert rum i huset.

Det vigtigste:

  • De fleste opholdsrum bør holdes på mellem 20 og 22 grader om vinteren.
  • Soveværelser kan med fordel være lidt køligere, omkring 16 til 18 grader.
  • Termostatens tal svarer ikke direkte til grader celsius, men til en reguleringsskala.
  • At skrue helt ned i perioder kan øge fugtrisiko og kræve mere energi til genopvarmning.

Hvor mange grader skal radiatoren stå på om vinteren?

Der findes ikke ét facit, der passer til alle hjem, men der er en generel anbefaling, som de fleste energirådgivere og boligeksperter er enige om. I opholdsrum som stue og køkken bør temperaturen typisk ligge mellem 20 og 22 grader, mens man i soveværelset ofte kan nøjes med 16 til 18 grader uden at gå på kompromis med komforten. Badeværelset er en undtagelse, da de fleste foretrækker lidt ekstra varme her, typisk 22 til 24 grader, fordi man er mere afklædt og fugtniveauet er højere.

Den rette temperatur handler ikke kun om komfort. Den har også stor betydning for, hvor meget energi du bruger i løbet af vinteren, og for hvor godt din bolig modstår fugt og kulde. Hvis radiatoren konsekvent står for lavt, risikerer du kondens på kolde flader, og hvis den står for højt, betaler du unødigt meget for varme, du reelt ikke har brug for.

Det er også værd at nævne, at den oplevede temperatur ikke kun afhænger af lufttemperaturen. Træk, fugtighed og overfladetemperaturen på vægge og gulve spiller også ind. Et rum kan godt måle 21 grader på termometeret og alligevel føles koldt, hvis der er træk fra vinduer eller kolde gulve. Her kan det være relevant at kigge på isolering og tætning frem for blot at skrue op for varmen.

Sådan aflæser du radiatorens termostat-tal korrekt

Mange bliver forvirrede over, at termostaten på radiatoren ikke viser grader celsius, men tal fra typisk 1 til 5, nogle gange med en frost- eller stjernemarkering. Det skyldes, at de fleste termostatventiler er mekaniske og regulerer efter en indbygget temperaturføler, der reagerer på rumtemperaturen omkring ventilen, ikke et præcist termometer.

En almindelig tommelfingerregel for de klassiske termostater ser sådan ud:

  • Tal 1: cirka 12 til 14 grader, bruges typisk i rum der sjældent benyttes
  • Tal 2: cirka 16 til 17 grader, velegnet til soveværelse
  • Tal 3: cirka 20 grader, standard for de fleste opholdsrum
  • Tal 4: cirka 22 til 23 grader, bruges ofte i badeværelser
  • Tal 5: cirka 24 til 28 grader, maksimal varme, bruges sjældent kontinuerligt

Det er vigtigt at understrege, at disse tal er vejledende, og at den faktiske temperatur kan variere afhængigt af fabrikat, placering af radiatoren og om der er møbler eller gardiner, der dækker termostaten. Står radiatoren bag et gardin eller en sofa, vil termostaten ofte registrere en højere temperatur, end der reelt er i resten af rummet, hvilket kan betyde, at hele rummet forbliver koldere, end du ønsker.

Nyere digitale termostater viser ofte direkte graderne, hvilket gør det lettere at ramme den ønskede temperatur præcist. Har du en ældre bolig med klassiske mekaniske ventiler, kan det derfor være en god investering at måle rumtemperaturen med et separat termometer og justere termostaten ud fra den faktiske aflæsning, i stedet for udelukkende at stole på tal-skalaen.

Derfor sparer lavere grader ikke altid penge

Det lyder logisk, at jo lavere temperatur, jo mindre energi bruges der. Men i praksis er billedet mere nuanceret. Hvis du slukker helt for varmen i et rum eller lader temperaturen falde markant om natten eller i dagtimerne, skal radiatoren efterfølgende bruge mere energi på at genopvarme rummet, og i nogle tilfælde opvejer det den besparelse, man ellers ville have opnået.

Derudover er der en risiko, mange glemmer: fugt og skimmel. Kolde overflader, især i rum der grænser op til uopvarmede områder eller ydervægge, kan tiltrække fugt fra luften, især hvis temperaturforskellen mellem rum bliver for stor. Et koldt soveværelse ved siden af en varm stue kan skabe kondens på vægge og vinduer, hvilket over tid kan give grobund for skimmelsvamp. Derfor anbefaler mange boligrådgivere, at temperaturforskellen mellem rum i samme bolig ikke overstiger 5 grader.

En anden faktor er, at nogle boligejere tror, at det sparer penge at lukke helt af for varmen i rum, der ikke bruges, som gæsteværelser eller kælderrum. Her er det mere fornuftigt at holde en lav, men konstant temperatur, for eksempel omkring 15 til 16 grader, fremfor at slukke helt. På den måde undgår du, at kulden trænger ind i konstruktionen og skaber problemer med fugt, samtidig med at du stadig sparer energi i forhold til fuld opvarmning.

Ifølge Sparenergi.dk kan man typisk spare omkring 5 procent på varmeregningen for hver grad, man skruer ned, men denne tommelfingerregel gælder primært, når man sænker temperaturen i rum, der allerede er i brug og opvarmede jævnligt, ikke når man slukker helt og genopvarmer fra kold tilstand.

Hvilken temperatur passer til hvilket rum?

Boligens forskellige rum har forskellige behov, både fordi vi bruger dem forskelligt, og fordi fugtighed og aktivitetsniveau varierer. Her er en praktisk guide til, hvad du med fordel kan sigte efter:

Stue og opholdsrum

Her opholder vi os typisk siddende i længere tid, hvilket betyder, at kroppen ikke selv genererer så meget varme som ved aktivitet. En temperatur på 20 til 22 grader er derfor passende for de fleste husstande.

Soveværelse

Mange sover bedre i et køligere rum. 16 til 18 grader anbefales ofte, både af hensyn til søvnkvalitet og energiforbrug. For høj temperatur i soveværelset kan give en følelse af tung og dårlig søvn.

Badeværelse

Fordi man ofte er afklædt og rummet har høj luftfugtighed efter bad, er 22 til 24 grader en fornuftig standard. Gulvvarme spiller ofte en vigtig rolle her og kan gøre, at radiatoren ikke behøver stå så højt.

Køkken

Fordi komfur og ovn ofte bidrager med ekstra varme under madlavning, kan radiatoren her ofte stå lidt lavere end i stuen, omkring 18 til 20 grader, uden at det føles koldt.

Entré, bryggers og kælder

Disse gennemgangsrum bruges typisk kortvarigt, og her kan temperaturen med fordel ligge lavere, omkring 15 til 18 grader, så længe det holdes konstant for at undgå fugtproblemer.

Det er også relevant at tænke på boligens øvrige overflader i denne sammenhæng. Et rum med et nyslebet og velplejet trægulv vil ofte føles varmere end et rum med gammelt, koldt klinkegulv, fordi træ isolerer bedre mod fødderne. Har du et ældre trægulv, der trænger til vedligehold, kan du læse mere om, hvor mange gange du kan slibe et trægulv, inden du overvejer at udskifte det helt. En velplejet overflade kan faktisk bidrage til, at rummet opleves varmere ved samme lufttemperatur.

5 tegn på at din radiator er forkert indstillet

Det kan være svært at gennemskue, om din radiator reelt er indstillet optimalt, især hvis du ikke måler temperaturen løbende. Her er fem tegn, der kan afsløre, at noget ikke stemmer:

  1. Kolde pletter eller ujævn varme i rummet: Hvis den ene ende af rummet føles markant koldere end den anden, kan det skyldes luft i radiatoren eller forkert placering af termostaten.
  2. Radiatoren er varm for oven og kold for neden (eller omvendt): Dette er ofte tegn på luft i systemet eller aflejringer, der blokerer cirkulationen, og kan kræve udluftning af radiatoren.
  3. Kondens på vinduer eller vægge: Hvis der jævnligt dannes dug eller fugt, kan det tyde på, at temperaturen er for lav i forhold til luftfugtigheden, eller at der mangler udluftning i hverdagen.
  4. Varmeregningen stiger markant uden forklaring: Hvis forbruget pludselig stiger, uden at du har ændret adfærd, kan det skyldes en termostat, der er gået i stykker eller fejlindstillet.
  5. Du justerer konstant på termostaten: Hvis du oplever, at du hele tiden skal skrue op og ned for at opnå en behagelig temperatur, kan det tyde på, at termostaten ikke reagerer korrekt, eller at radiatoren er forkert dimensioneret til rummet.

Oplever du flere af disse tegn samtidig, kan det være en god idé at få en VVS-installatør til at tjekke systemet, da det både kan handle om udluftning, termostatfejl eller ubalance i hele varmesystemet. En fagperson kan desuden vurdere, om dine radiatorer overhovedet er korrekt dimensioneret til boligens isoleringsstand, hvilket har stor betydning for, hvor effektivt varmen fordeles.

Mens vi er ved sikkerhed i hjemmet, er det også værd at huske, at et velfungerende hjem handler om mere end varme og komfort. Hvis du bor i en ejendom med fælles faciliteter eller driver en virksomhed, er det relevant at kende reglerne for nødudstyr. Du kan læse mere om, hvad hjertestartersymbolet betyder, og hvor det skal hænge, som en del af en bredere forståelse for sikkerhed i bygninger.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den ideelle temperatur i en bolig om vinteren?

Der findes ikke ét tal, der passer til alle, men mange boligrådgivere anbefaler 20 til 22 grader i opholdsrum og 16 til 18 grader i soveværelset. Den rette temperatur afhænger af personlige præferencer, boligens isolering og hvor meget tid man opholder sig i de enkelte rum. Det vigtigste er, at temperaturforskellen mellem rum ikke bliver for stor.

Er det billigere at slukke for varmen, når man ikke er hjemme?

Det kan være billigere i korte perioder, men hvis boligen skal genopvarmes fra meget kold tilstand, kan det kræve lige så meget eller mere energi, end hvis man holder en lav, konstant temperatur. For boliger der står tomme i længere tid, anbefales typisk 15 til 16 grader fremfor fuld nedlukning, for at undgå fugtproblemer.

Hvorfor er min radiator varm foroven og kold forneden?

Dette er typisk tegn på luft i radiatoren, som forhindrer varmt vand i at cirkulere korrekt i hele radiatoren. Løsningen er ofte at udlufte radiatoren med en radiatornøgle. Fortsætter problemet, eller har du mistanke om større fejl i varmesystemet, bør du kontakte en VVS-installatør for at få det undersøgt nærmere.

Kan for lav temperatur give skimmelsvamp?

Ja, hvis temperaturen i et rum er markant lavere end i resten af boligen, kan det skabe kolde overflader, hvor fugt fra luften kondenserer. Over tid kan dette give grobund for skimmelsvamp, især i hjørner, bag møbler og ved vinduer. Regelmæssig udluftning og en jævn, ikke for lav temperatur i alle rum er den bedste forebyggelse.

Katrine Winther
Katrine Winther
Forfatter & redaktør · DKI Plast